Annonce

Annonce

Kunde fisker en yoghurt fra Naturmælk i køledisken.

Naturmælks adm. direktør Leif Friis Jørgensen frygter, at de nødvendige prisstigninger på økologiske mejeriprodukter vil få forbrugerne til at fravælge økologien til fordel for billigere produkter. Foto: Moment Strudio

Naturmælk efterlyser flere prisstigninger

I forhold til prisstigningerne på fødevarer i andre lande halter Danmark langt efter, mener Naturmælks, der beskriver det danske marked som trægt.

Trods det som adm. direktør for Naturmælk, Leif Friis Jørgensen, over for Agriwatch betegner som ”rimelig markante prisforhøjelser” på den økologiske mælk, påpeger han, at den seneste tids positive prisudvikling langt fra er nok, da det kun er en lille del af prisstigningerne, som lander hos de økologiske landmænd.

Mejeriets andelshavere har efter hans vurdering behov for en endnu højere merpris for at dække ekstraordinært store udgifter til både foder, energi og brændstof, og direktør er bekymret over, om de nødvendige prisstigninger vil gøre de økologiske produkter så dyre, at kunderne fravælger økologien, når de fylder indkøbskurven.

”Udfordringen er, at hvis vi hæver mælkeprisen ud til en kunde med 10 øre, så hæver de måske deres pris med 20 øre. Og så skal Mette Frederiksen jo også have 20 øre af hver krone. Så det er ikke kun mælkeproducenterne, der får den merpris,” siger Leif Friis Jørgensen til Agriwatch.

Han forklarer i den forbindelse at fødevarepriserne i udlandet er vokset betydeligt mere end i Danmark, og han peger på, at trægheden i den danske prisudvikling fremover kan gøre det vanskeligt at mønstre nye producenter af økologisk mælk.

Flere artikler fra samme sektion

Bælgfrugternes utopia ligger i Holstebro

På Cafe Utopia i Holstebro æder bælgfrugterne sig mere og mere ind på menukortet og ind i dagligdagen for de 30 ansatte, hvoraf de fleste er psykisk sårbare. Her balancerer kokken og ildsjælen Mette Nygaard Nielsen med udviklingen af sunde og klimavenlige retter tilberedt helt fra bunden, som også de sårbare medarbejdere kan håndtere. Og bælgfrugterne kan faktisk hjælpe til at give enkle og overskuelige anretninger.

28-03-2024 8 minutter

Miljøstyrelsen finder pesticidrester fra konventionel kartoffeldyrkning i grundvandet

Miljøstyrelsen har i prøver fra sidste år fundet stoffet DMSA i grundvandet. DTU kan ikke udelukke, at midlet skader arveanlægget og har nævnt, at der ikke findes data til en egentlig risikovurdering for sundhed.

20-03-2024 2 minutter Pesticider

Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening anker greenwashing-dom mod Danish Crown til Højesteret

Dansk Vegetarisk Forening og Klimabevægelsen mener, at afgørelsen i Vestre Landsret om Danish Crowns markedsføring af "klimakontrollerede" grise efterlader for mange spørgsmål om, hvor grænsen går, når virksomheder markedsfører sig som grønne.

20-03-2024 4 minutter Forbrug,   Klima,   Grise